Denne hjemmeside bruger Matomo Analytics, Vores Matomo Analytics-data er 100 % vores, uden at eksterne parter kigger ind (så som Google) til at indsamle anonyme oplysninger som antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider. At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker der indsamles oplysninger, så tryk på knappen afvis.
De 5 største faresignaler på dårlig ledelse
Side Photo Courtesy of Markus Spiske unsplash.com
Everyone rises to their level of incompetence. Laurence J. Peter, “The Peter Principle” American teacher and writer (1919 – 1988)
» I en organisation forfremmes enhver op til sit inkompetence niveau. «
1. Ligegyldighed: Medarbejderne opfører sig som maskiner – og gnisten er væk.
2. Ensidig bundlinjefokus: Selv om økonomien er vigtig, er det ikke her, kilden til medarbejdernes motivation og trivsel på jobbet skal findes. Ensidig fokus på bundlinjen er en dræber.
3. Mangel på kompetencer hos ledelsen: Manglende lederuddannelse og træning.
4. En dårlig kultur: En ledelseskultur, der fokuserer på det forkerte – eksempelvis udelukkende bundlinje.
5. Trivselsundersøgelsen bliver ignoreret: Medarbejderne yder et bidrag til trivselsundersøgelsen. Derfor er det et udtryk for dårlig ledelse, når ledelsen ikke tager resultaterne alvorligt eller læser resultaterne, som fanden læser biblen. Medarbejderne skal inddrages – og resultaterne skal omsættes i aktiviteter.
De gode viljers fallit
5 signaler på dit job. Det at være leder kræver ifølge Anita Mac (RUC-forsker Anita Mac) en god og solid lederuddannelse. Derfor begår mange virksomheder og organisationer en stor fejl, når de forfremmer en dygtig fagmedarbejder til leder – blot fordi medarbejderen gør sit nuværende job godt.
“Du kan jo sagtens være eksempelvis en forrygende sælger og dagligt yde en toppræstation uden samtidig at have de kompetencer, der skal til for at lede en salgsafdeling”, siger Anita Mac.
“Når en dygtig fagperson bliver udnævnt til leder, sker der typisk det, at afdelingen bliver ledet efter en buket af nogle tilfældige, lommefilosofiske principper, der er plukket og samlet hist og pist. Lederen har ganske enkelt ikke nogle gode og konkrete værktøjer til professionel ledelse, og derfor bliver ledelsen et sammenkog af tilfældigt høstede erfaringer”.
Dette uprofessionelle lederskab skaber ifølge Anita Mac en uklar afgrænsning af roller og arbejdsopgaver i organisationen samtidig med, at ingen medarbejdere får udstukket konkrete succeskriterier for deres arbejde. Og så er kimen til stress hos medarbejderen sået.
“Hvis du som medarbejder ikke har klart definerede opgaver og samtidig ikke ved, om du udfylder dit job godt nok, ender det med, at du bare halser af sted med bankende hjerte. Manglende ros, anerkendelse og feedback er en alvorlig stressfaktor i det moderne arbejdsliv”, siger Anita Mac.
“Hvis en medarbejder ikke ved, om han eller hun gør sit job godt, så vokser usikkerheden frem”.
Se muligheder og begrænsninger
“Det er ledelsens ansvar at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og leverer varen”, fastslår Anita Mac.
Men det kræver professionel ledelse at skabe et sundt miljø på arbejdspladsen. Det kræver nemlig, at lederen både tør se på muligheder og begrænsninger i stedet for at lade sig rive med af én bestemt trosretning eller religion.
Anita Mac peger på, at der i princippet er to trosretninger inden for moderne ledelse, nemlig arbejdsmiljøtilgangen og HR-tilgangen:
“Når vi taler arbejdsmiljø, forbinder mange ledere det med en beskyttelsestilgang. Det handler om at beskytte medarbejderne mod fysiske og psykiske arbejdsskader. Når vi på den anden side taler HR eller Human Resource-tilgangen, så handler det om at se muligheder. HR-tilgangen er en meget jubelagtig tilgang, hvor det er let at blive revet med af begejstring for, hvad vi alle sammen kan udrette.”
Ifølge Anita Mac er det ledelsens ansvar og udfordring at kombinere de to tilgange:
“Det skal nemlig både være trygt og udviklende at være på en arbejdsplads, og den gode leder ved, at det ene ikke udelukker det andet. En god leder fjerner hindringer for sine medarbejdere og ser samtidig muligheder.”
Balance og belønning
Det er ifølge Anita Mac lettere sagt end gjort at være en god leder. Det kræver nemlig også, at man tør dele sin tvivl og sine tanker med sine chefkolleger. Hvis ikke medlemmerne af ledelsesteamet har et godt og tillidsfuldt forhold til hinanden med plads til idéudveksling og plads til at dumme sig, så bliver ledelsesjobbet en ensom post.
“Alle mennesker vil gerne bidrage med noget, som andre synes er værdifuldt. Det slår Anita Mac fast med syvtommersøm og påpeger, at det er et meget vigtigt budskab til enhver leder.”
Alle medarbejdere efterspørger ifølge Anita Mac en form for bedømmelse og et svar på spørgsmålet: Gør jeg det godt nok? Lever jeg op til forventningerne?
“Der skal derfor være balance mellem den indsats, medarbejderen yder, og den belønning som medarbejderen får. Og her taler vi ikke blot løn og frynsegoder, men bestemt også om social anerkendelse og tryghed på jobbet”, siger Anita Mac.
“Hvis der opstår for stor ubalance, så medarbejderens indsats er væsentlig større end belønningen, risikerer vi, at medarbejderen kommer ud på en farlig glidebane: Medarbejderen føler sig utilstrækkelig. Arbejdet og utilstrækkeligheden fylder mere og mere. Risikoen for, at medarbejderen bliver mentalt og følelsesmæssigt udkørt, er overhængende, og det fører til stress og i sidste ende decideret udbrændthed.”
Giv medarbejderne selvtillid
Mange ledere mener, at deres medarbejdere har brug for coaching og kurser i selvudvikling for at kunne yde toppræstationer. Men det er ifølge Anita Mac ikke det rigtige spor at slå ind på.
“Når vi taler selvudvikling, kommer det hurtigt til at handle om den enkeltes personlighed og selvværd. Faktisk kan man sige, at coaching kræver sjælen, hvis ikke coachen kender grænsen. Derfor er det utroligt vigtigt, at alt, hvad der hedder selvudvikling og coaching på jobbet, har det direkte og utvetydige formål at styrke medarbejderens faglige præstationer.”
“Det vigtige er jo ikke at overskride medarbejdernes personlige grænser, men at gøre dem gode til at præstere på jobbet. Derfor vil den gode leder undgå at gå for tæt på medarbejderne rent personligt og i stedet sætte fokus på det, der er vigtigt, nemlig medarbejderens kompetencer.”
John Grandt
“The great aim of education is not knowledge but action.”
—Herbert Spencer (1820–1903)
10 Stereotyper i trænings centret
Top Photo by Victor Freitas on Unsplash
10 Stereotyper!, Størstedelen har oplevet det på et tidspunkt. Man ser en skør, sjov eller lettere akavet person i sit lokale træningscenter, som man bare ikke kan lade være med at grine lidt af. Uanset størrelsen på dit træningscenter er der garanti for, at du vil støde ind i en af de 10 stereotyper. Vi har lavet en samlet liste over dem her:
1.Stønneren/brøleren
Vi har alle prøvet det før. Man kommer ind i centeret, sætter skiver på stangen i squat-racket og pludseligt hører man King Kong ham selv stå i det modsatte hjørne af centeret og curle sine 14 kgs håndvægte, som om han prøvede at løfte Storebæltsbroen. Brølene og dyre-stønnene får folk i centeret til at kigge forvirret og akavet på hinanden. Så skru lidt ned for charmen.
PS. ingen af dem er selvfølgelig dig? 😉
2.Den døve
Du har garanteret også kigget mærkeligt på vedkommende – ham eller hende med de store høretelefoner, som har fået drejet volume-knappen helt op på max. Det er også fint nok, at du gerne vil sprænge dine egne trommehinder, men vi behøver ikke vide, at du hører ”Hit me baby one more time” med Britney Spears, når du bænkpresser 200 kg.
3.Catwalkeren
Når du nu alligevel er kommet for at træne, så klæd dig på til det. Prøv at træne i træningssko og træningstøj. Der er ikke nogen grund til at tro, at du skal til at gå catwalk til modeugen. Hvis du er en pige, så brug ikke make up’en som en krigsmaling. Du er ikke udstationeret i Irak, men udstationeret til at tage ned og squatte.
4.Svineren
Vi kender alle situationen, hvor vi skal til at lave en øvelse, f.eks. squat og stangen er mere tilstoppet med store skiver, end et toilet ved en jysk motorvejs-rasteplads. Husk nu at rydde op efter dig selv, når du er færdig med en øvelse. Der er ingen som gider at træne i et center, som ligner et minefelt fordi at du har kastet rundt med alle håndvægtene.
5.Ego Løfteren
Selvfølgelig skal du træne tungt, men du skal ikke træne så tungt, at du ikke kan udføre en ordentlig gentagelse, men kun en masse halve. Brug hovedet når du træner – du træner for at opbygge muskelmasse, tabe dig IKKE for at styrke dit ego. Hvis du skal styrke dit ego, kan du gå på Tinder 😉
6.Træn i træningssko
Brug sko når du træner og gerne træningssko. Det er dum idé at træne i sokker, sandaler osv. Udover at være uhygeinisk og lidt nasty – så er det nok ikke så rart at tabe en 20 kgs vægt nedover din H2O sandal fra 1999. Det er også træls overfor de andre som skal kigge på dine hul-slidte sokker, eller badesandaler.
7.Lovbryderen
Der er en gammel uskreven regel: Don’t curl in the squatrack. Squatracket er til at squatte, dødløfte e.l. i. Mange øvelser kan udføres her, på nær biceps-curls! Grunden til at du ikke skal curle i squatracket er, at der er mange andre steder, hvor du kan træne denne øvelse – men der er ikke andre måder at træne eksempelvis squat eller dødløft. Derfor skal du under ingen omstændigheder træne biceps i squatracket. Hvis du skal træne biceps, så stil dig hen i hjørnet med en stang og leg Arnold dér.
8. Sludrehovedet
Vi kender det alle sammen! Der er ikke noget mere irriterende end folk, der kommer og afbryder din træning, hvis det bare er for at sludre. Når først personen så har fået øjenkontakt med dig, efter intens at have forsøgt de sidste 5½ minutter, kommer over og knevrer omkring deres vægttab på 325g over den sidste måned, så er dommedag nær. Lige meget hvor meget du prøver at vise med dit kropssprog, at tiden bare ikke er til at sludre nu, så siver budskabet ikke ind hos vedkommende – som ellers er i fuld gang med at fortælle sin mening omkring gårdsdagens afsnit af “De unge mødre” eller “Top Gear” – SÅ LA DA VÆR!
9. “Ejeren”
De fleste af os har sikkert stiftet bekendtskab med vedkommende før – ham eller hende der bruger alle maskinerne i centeret på samme tid. Vedkommende, der kommer hen mod dig med det stiveste falkeblik, fordi du har taget hans/hendes squatstang, for den bruger han altså til at squatte med i et MONSTER-set sammen med Biceps-curls og et fejesving.
10. Tidsfordriveren
Det er fair nok, at du skal bruge et par sekunder til at finde den rette sang at træne til! Men du skal ikke til at finde aftenens menu, finde matches på Tinder OG samtidig spærre en maskine eller et sæt håndvægte. Der er andre end dig i centeret, og sandsynligvis også en der skal bruge den maskine/håndvægte du bruger. Derfor skal du ikke bruge tiden på at stalke lækre piger eller snapchatte et selfie af de sidste intense 20 minutter. Det må du vente med at gøre til du er hjemme.
DEN STØRSTE FEJL, DU KAN GØRE I LIVET, ER AT VÆRE EVIG ANGST FOR AT LAVE EN
[penci_related_posts title=”Måske er disse indlæg noget for dig” number=”4″ style=”grid” align=”none” displayby=”recent_posts” orderby=”random”]
Håndtere dårlig ledelse
Photo by Campaign Creators on Unsplash
Håndtere dårlig ledelse?. Hvis du er så uheldig at være på en arbejdsplads hvor din leder ikke fungerer så har du min dybeste sympati. Hvis du aldrig har været på en arbejdsplads hvor der er en leder der fungerer, så er mit råd at kigge på dig selv i spejlet, og enten blive selvstændig eller reflektere over din egen adfærd og arbejde med din egen selvudvikling og relationelle kompetencer.
Dette blogindlæg er til dig der har været så uheldig rent faktisk at ramme ind i en leder som af den ene eller anden grund ikke fungerer på arbejdspladsen. Dårlig ledelse kan være hårdt at være i, men jeg må på forhånd advare dig. Du får i dette blogindlæg værktøjer til at forandre din egen adfærd og ikke din leders.
Hvad er din leders motivation: Identificer hvad der driver din leder
Jo bedre du forstår hvad der driver din leder, jo bedre er du i stand til at levere resultater som lever op til din leders forventninger. Prøv at leg med tanken, og sæt dig i din leders sted.
- Hvad betyder noget for din leder?
- Hvad holder din leder vågen om natten?
- Hvad elsker din leder og hvad bryder din leder sig ikke om?
- Hvad gør din leder bange?
- Hvilket pres er din leder udsat for i forhold til at levere resultater?
- Hvordan bliver din leder målt på sine resultater?
Når du ved hvad der driver din leder, selv hvis din leder ikke selv er helt klar over det, så vil du i højere grad være i stand til at vælge et sprog og formuleringer som din leder vil lytte til. Du vil kunne tale til din leders værdier, bekymringer og prioriteringer.
Indenfor forhandlingsteori er der følgende grundsætning: Du kan kun få en modpart til forhandlingsbordet, hvis du enten kan hjælpe eller skade modparten. Sørg for at din leder ved at du kan hjælpe.
Støt din leder: Lad være at synliggøre din leders svagheder.
Jeg ved det lyder underligt, at du skal støtte din leder og undlade at synliggøre din leders svagheder. Pointen er imidlertid hvis din leder virkelig er så dårlig, så vil vedkommende klare dette job uden din hjælp. Det eneste du selv opnår ved at få din leder til at se dårlig ud er risikoen for en kæmpe konflikt, der kan skade både dit omdømme og din karriere.
Hjælp din leder med at finde frem til vedkommende styrker og arbejd proaktivt væk fra svaghederne. Ved du eksempelvis, at din leder tit kommer for sent til møder, så tilbyd eksempelvis at starte mødet op indtil din leder kan være der.
Er din leder glemsom eller skifter mening, så sørg for at få beslutninger dokumenteret på mails eller i referater fra møder. På den måde hjælper du din leder, men sikrer også at der bliver holdt fast i beslutninger.
Ingen er uundværlig, men du kan gøre det meget svært for din leder at undvære dig, så længe din leder ved, at du er til at stole på, og du aktivt understøtter din leders arbejde.
Ved at gøre hvad du kan for at få din leder til at lykkes, så skaber du fundamentet til at du også selv vil lykkes i dit arbejde. Du får måske ikke umiddelbart gevinst, men i det lange løb vil det betale sig. Det kan altid betale sig at hjælpe din leder og andre til at skabe bedre resultater end de ellers ville have gjort.
Lad være med at kopiere din leders adfærd
Lad aldrig din leders dårlige opførsel blive en undskyldning for selv at have en dårlig opførsel. Uanset hvor dårlig din leder er har du ingen undskyldning for ikke at yde dit bedste på arbejdet. Sørg for at forblive fokuseret, det er langt sjovere at gå på arbejde når man gør sig umage.
Du kan sagtens tale om hvor dårlig din leder er når du er derhjemme eller blandt gode venner, men når du er på arbejdet, så vær engageret og oppe på mærkerne.
At samarbejde konstruktivt med en leder der ikke fungerer, kan meget vel skabe et positivt omdømme for dig selv. Du ved aldrig hvem der kigger dig over skulderen, men du kan være helt sikkert på at mange af de mennesker der i fremtiden kan skabe muligheder for dig, allerede holder øje.
John Grandt
“The great aim of education is not knowledge but action.”
—Herbert Spencer (1820–1903)
[penci_related_posts title=”Måske er disse indlæg noget for dig” number=”4″ style=”grid” align=”none” displayby=”recent_posts” orderby=”random”]
Fleksjob mere stramt end et fængsel?
Fleksjob systemet er på mange måder mulighedernes holdeplads, for de der er ramt af den ene, eller anden form for sygdom. Og dermed ikke er fuldt ud arbejdsduelig (læs normale 37 timer) men det er også et system, hvor man, så snart man modtager en krone i offentlig ydelse, tilsyneladende skylder staten al sin fritid og dermed til dels også sin personlige frihed.
Dermed kan man reelt sidestille at fleksjob er strammere end at sidde i fængsel.
Tal ikke højt om frivilligt arbejde
Top Photo Courtesy of Alexander Jawfox unsplash.com
Jeg er blevet tudet ørerne fulde af, at jeg skal udnytte min arbejdsevne til fulde, hvilket jeg med mine “kun” 15 timer om ugen mener at gøre. Alligevel er det, som om det enten ikke er nok, eller måske faktisk lidt for meget.
I hvert fald blev jeg en smule forvirret, da jeg i god tro kontaktede en sagsbehandler for at høre, hvorvidt jeg måtte være frivillig i min fritid.
Det var, som om jeg var den første borger, der nogensinde stillede det spørgsmål, hvilket jeg dog har meget svært ved at tro på i denne altruistiske tidsalder. Men jeg fik i hvert fald intet klart svar på mit ellers ret klare spørgsmål.
Det, jeg til gengæld fik at vide, var, at jeg skulle forsøge mig med en Google-søgning, jeg fik en henvisning til en fagforening, og så fik jeg en semitruende kommentar om, at jeg ikke skulle skilte for meget med min »uregistrerede arbejdsduelighed«.
Samtalen
Det, jeg tog med fra den samtale, var, at jeg bare helst skulle holde mig fra det frivillige arbejde, og hvis jeg endelig skulle arbejde frivilligt, så skulle jeg i hvert fald ikke gå sådan og skilte med det ved at ringe til jobcentret og spørge ind til det.
Og det viser noget om systemets forventninger til én som mig. Nemlig, at man som fleksjobber helst skal være både rask og syg på samme tid – i et blandingsforhold, som ingen kender. Med andre ord skal man arbejde, så meget man kan, men slet ikke bruge sin fritid på noget som helst. For så kunne man jo lige så godt have brugt den energi på at arbejde mere.
Men det, samfundet – og i særdeleshed jobcenteret – glemmer, er, at vi syge individer altså ikke kun er påvirket af vores sygdom på jobbet, men at sygdom har en holistisk tilgang til livet. Vi er med andre ord altid syge og i bedste fald periodevist symptomfrie.
Derfor er det også så ubeskriveligt vigtigt, at vi kan få lov til at fylde vores liv med noget, der giver os værdi både på og uden for arbejdspladsen, da de gode dage som regel er en mangelvare.
Beklageligvis er det ikke den tilgang, vi som fleksjobbere bliver mødt med, når vi henvender os til vores sagsbehandler. Eller når vi, med viden om oplysningspligt og økonomiske sanktioner, retter henvendelse til den instans, vi tror har rede svar og er pålagt at hjælpe.
Men nej sådan virker det ikke på jobcentret, de burde uddannes mere til at kunne forstå hvad der har gjort at nogle mennesker grundet den ene eller anden form for handicap også har et behov for fritid!.
Good design is obvious, great design is transperant.
INTERESTING LINKS
Bellow are some interesting links for you! Enjoy your stay :)
- Over The Egde26. august 2024 - 10:31
- Bobby New Year 201923. august 2024 - 10:23
- Unfolding Memories | HTML519. august 2024 - 11:14
- Earth-Space-Teaser23. juli 2024 - 11:26
Latest News
- Mission & Vision15. juli 2024 - 11:36
- AMP & grandts.com10. juni 2024 - 9:40
- Bruger Kontakt21. maj 2023 - 15:43
- Design by John Grandt7. november 2022 - 11:25
- God og dårlig ledelse12. august 2022 - 10:05
- Google Analytics Now Illegal in Austria10. august 2022 - 8:41
Choose Language
Kategorier
Mest sete opslag
- 5 Fakta om Fleksjobbere du ikke vidste? 28. januar 2022
- Download Resume, Profil 20. april 2022