Grandts. Media & Beyond | V. 11.0.1 – 2019
Image default
Ledelse medarbejder

Barrierer for vidensdeling

BARRIERER FOR VIDENSDELING

 

Når det kommer til forretningsudvikling, handler videndeling ikke om at mødes og fortælle om dagens hændelser. Og det er absolut hvad den virksomhed jeg har jobbet i ”bare gør” de møder sig nærmest ihjel blandt diverse ledere. Problemet med det, er at det jo ikke er reel vidensdeling. Det handler om, at viden er tilgængelig når og hvor, man skal bruge den, og at alle relevante medarbejdere har adgang til at se den. Men det handler bestemt også om at sørge for, at den kan gøres tilgængelig. Så nytter det ikke at man defacto nedprioriterer vidensdeling via eventuelle interne sider til vidensdeling, hvad enten det er SharePoint Teams, Sites, eller f. eks IntraNote. Eller hvilken platform man nu engang har valgt og besluttet som værende sit Intranet /Ekstranet med flere. Med ord som “det er ikke forretnings kritisk” når man sq heller ikke langt omkring med vidensdeling…! Hvis ikke viden er det så ved jeg ikke hvad er.

 

I virksomhedens data ligger muligheden for at skabe store konkurrencefordele. En naturlig del af en
it-strategi er derfor at skabe en oversigt over virksomhedens data, hvordan disse udnyttes i dag, og hvor der kunne ligge muligheder for at skabe merværdi i fremtiden – enten for medarbejdere, ledelse eller kunder.

En it-strategi skal i tæt samspil med virksomhedens strategi sætte dagsordenen for fremtidige investeringer i it. Det vil sige, at den skal indeholde kon-krete tiltag, som skaber konkurrencefordele gennem ydelser, produkter eller procesoptimeringer, som ligger i tråd med den overordnede strategi.

Muligheden for at skabe konkurrencefordele gennem it afhænger i høj grad af den data, virksomheden har
til rådighed. For mange virksomheder er det dog en stor udfordring at få virksomhedens data omformet
til en konkurrencemæssig fordel – måske fordi dette kræver tæt samspil mellem it og forretning. Identificér værdifuld data Data findes i mange forskellige typer og ”former”, men der er en række typiske datakilder, der kan hjælpe forretningen. Disse datakilder findes ofte i separate systemer, hvori dele af data fødes og benyttes til at understøtte det enkelte systems formål.

Det kan for eksempel være data om kunder, produkter, medarbejdere, markedsforhold- og udvikling mv.At udnytte disse data på tværs af systemer giver ofte stor værdi for virksomheden. Hvis der dog ikke er styr på, hvilke data der ligger i de enkelte systemer, så er fundamentet for en værdiskabende it-strategi ikke tilstede. Et naturligt skridt i arbejdet med virksomhedens it-strategi er derfor altid at tage et 360 graders kig på virksomhedens data og datakilder. her bør det nok anbefales at lave en analyse med forretningsbrugerne

 

omkring, hvilke data der er behov forfremadrettet for at kunne få skabt større indsigt i forretningen eller udvikle nye ydelser og produkter. En sådan 360 graders analyse består af: En teknisk og forretningsmæssig gennemgang af virksomhedens nuværende datastrømme. En kortlægning af de data og informationer, der findes i virksomhedens forskellige it-systemer. En række strukturerede interviews med medarbejdere og ansvarlige fra hele organisationen om deres brug af og behov for data fremadrettet.

 

Fra data til viden

 

Databehandling handler grundlæggende om at gøre data til viden. Det kræver noget input

og noget output. Her gælder den gamle regel: ”skidt ind – skidt ud”. At optimere på outputtet handler derfor først og fremmest om at sikre kvaliteten af inputtet, men herudover

kan man også arbejde med fremstilling, mængden af kilder og meget andet for at gøre outputtet lettere tilgængeligt. Det er dog en sag for en anden artikel. Denne artikel handler om input – eller mangel på input. Den eneste type viden, man nemlig aldrig kan trække ud af systemet, er den del, som ikke bliver tastet ind. Det er her, man får siloer af viden bundet op på enkelte personer, deres noter, mails osv.

Det er rigtig dårlig praksis at enkeltpersoner sider på “flæsket” i form af viden, som så på den måde aldrig når ud til hvor denne viden burde gøre navn (også på bundlinjen) Og det er netop humlen i denne lille artikel. Den virksomhed jeg er i har lidt denne problemstilling helt inde på livet.

 

 

The Kingdom of heaven is not a place but a state of mind.

John Burroughs

Related posts

Når chefen bedriver Management by Fear

John Grandt

Modstand mod forandringer

John Grandt

Fyret hvad sker der i kroppen

John Grandt

Leave a Comment

Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores statistik over hvordan vores besøgende bruger hjemmesiden, klik på 'Read More" for at læse om hvad cookies er, hvorfor og hvordan vi bruger dem. Accept Read More

Read previous post:
www.hjerneskadet.com

WWW.HJERNESKADET.COM Du vil opleve at www.grandts.com måske ikke bliver opdateret i samme tempo som tidligere, det skyldes det faktum at...

Close