Bullshit & Bingoplade. Den franske forfatter og filosof Albert Camus har opkaldt sit hovedværk Sisyfos-myten efter den berømte myte om kongen Sisyfos. Ifølge græsk mytologi dømmes Sisyfos til at rulle en kæmpesten op ad en bjergside til evig tid. Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod.

Han må begynde forfra igen. Sisyfos må altså sætte hele sin kraft ind på intet at udrette. Myten har lagt navn til begrebet sisyfosarbejde, en håbløs opgave, der aldrig får ende. Som Camus skriver, mente guderne med en vis ret, at der ikke kunne tænkes nogen frygteligere straf end et fuldstændig unyttigt og håbløst arbejde.

Top Photo by Claudio Schwarz on Unsplash 

Men ifølge Camus kan Sisyfos vælge at engagere sig i opgaven. Hver gang han selv forlader højderne for at starte forfra, er han sin skæbnes overmand. Ifølge Camus skal vi forestille os Sisyfos som en lykkelig mand.

Læren af myten om Sisyfos er, at vi ikke primært skal finde lykke og mening i at nå mål. Vi skal først og fremmest være engageret i det daglige arbejde, vi udfører. Meningsfuldheden skal som hos Sisyfos findes i arbejdet med at skubbe stenen til toppen af bjerget – ikke i at nå målet med at få den op på toppen.

Bingoplade ledelse?

Engagement i opgaven – stenen, der skal op ad bjerget Først og fremmest skaber vi mening ved at engagere os i en opgave. Men det er lidt svært hvis den der “leder” er uengageret i visse medarbejdere, så bliver det Bingoplade ledelse der overtager scenen og det betyder for mig i alle tilfælde at meningen med mine opgaver kører af sporet.

Det er ikke lykke jeg stræber efter på mit job, den finder du aldrig der men hvis opgaverne er uddelegeret og formuleret på samme måde som man spiller Bingo så er det svært at tage det seriøst.

Når vi taler om formål, handler det naturligvis ikke om overordnede indholdsløse visioner såsom “Going From Good to Great” eller “Vi skal være best-in-class”, eller noget i den stil. Det får man ikke meget ud af, ud over at bullshit-bingopladen hurtigt bliver fuld. Visioner og formål skal være praksisnære og gøres konkrete. Hvor gør vi en forskel? Hvem hjælper vi? Hvad hjælper vi dem med?

Der skal altså være en kobling til det daglige arbejde. Ledere og medarbejdere skal kunne se sig selv i formålet. Som leder bør og skal man være den daglige fortolker og formidler af formålet for at gøre det vedkommende for medarbejderne. Ellers kommer store visioner nemt til at lyde tomme og bliver snarere en kilde til meningsløshed end til mening. Og det kan jeg sagtens se sker på min arbejdsplads lige pt:

Når jeg taler om bingoplade effekt er det af den øjensynlige grund at en leder ikke skal være subjektiv! i sit valg af opgaver overfor sine medarbejdere. Man må gerne “læse” foretrække en medarbejder frem for en anden i næsten alle opgaver. At alle hver især så har forskellige kompetencer ja så klart.

Det efterlader uagtet dette, mig med en dårlig smag i munden og et “nå” den opgave blev jeg så ikke involveret i, min fornemmeste opgave er åbenbart at gøre mig selv arbejdsløs for reelle vigtige opgaver der er nødvendige for at opretholde en stor grad af sikkerhed? Man kan sige det er lykkedes meget godt med det.

Hvis man virkelig ønsker en medarbejder skal yde en indsats for hele holdet, skal vedkommende også involveres i teamet? “læs bare god ledelse er at kende forskel på bingo & bullshit!” Derfor er det ekstremt vigtigt at man som ny, eller gammel medarbejder får en ordentlig introduktion til de forventede arbejdsopgaver? “My Ass” at kende forskellen mellem vigtige opgaver og prioritere dem er en væsentlig daglig faktor for den enkelte.

Det kræver at man er opmærksom på sine medarbejdere fra leders side. Ansvaret er dit eget men du skal have feedback . Alle vil jo gerne have ros men det er ikke altid virksomheden er gearet til at skabe symbiose hvor alle er med.  Det er bare ikke ok i dagens arbejdsmarked!

Mødet med andre – at gøre en forskel

Mening er også noget, vi oplever, når vi ser og mærker, at vi gør en forskel. Ikke en forskel i forhold til, om trafiklyset i Excel-regnearket er rødt, gult eller grønt, men en rigtig forskel for andre mennesker. Når vi ser glæde og taknemmelighed i et andet menneskes ansigt. Mening i arbejdslivet er for mange forbundet med at gøre noget godt for andre. I mit tilfælde for de brugere der skal serviceres hver dag.

Ifølge den fransk-litauiske eksistentielle filosof Emmanuel Levinas er mennesket ikke først og fremmest optaget af at forholde sig til sig selv, men til det andet menneske. Det er gennem vores kontakt til andre, at vi selv bliver til, og vores liv får mening. Det gælder også i arbejdslivet.

Forholdet til et andet menneske er først og fremmest det at stå over for hinanden ansigt-til-ansigt og mærke et nærvær. Jo flere meningsløse skemaer og formaliteter vores relation er båret af, jo længere væk bevæger vi os fra nærværet og fra vores oplevelse af ansvar over for vedkommende. Og det sker desværre også ind imellem hos min arbejdsplads. Det er sq da bingoplade ledelse! Ram det rigtige nummer på pladen så får du sikkert noget meningsfuldt!