Image default
Camera Tech Cams & Udstyr Kamera Reviews

De 10 bedste kompaktkameraer i 2018

De 10 bedste kompaktkameraer i 2018

 

Er du på udkig efter et nyt kompaktkamera? Så er her udvalgt 10 af de bedste

Kompaktkameraer og markedet for kompaktkameraer har ændret sig meget gennem de seneste år. Smartphones har tyndet ud i rækken af snapshot-modeller, som tidligere var meget populære, og som følge deraf har producenterne fokuseret mere på at udstyre dem med mere avanceret funktionalitet for på den måde at gøre dem mere attraktive.

Ud over at gå i retning af større sensorer for at forbedre billedkvaliteten, som i nogle tilfælde kan måle sig med D-SLR’ene, kommer nogle kompaktkameraer med objektiver med stor brændvidde og stor maksimal blændeåbning. WI-FI synkronisering er nu også et must på de fleste kompaktkameraer, så du hurtigt kan overføre fotos til den mobil og dele dem på Facebook  o.l.

Bedste kompaktkameraer

  • Fujifilm X100F
  • Panasonic Lumix ZS100 / TZ100
  • Sony Cyber-shot RX10 IV
  • Canon PowerShot G9 X Mark II
  • Panasonic Lumix LX10 / LX15

Tidligere så mange foto-entusiaster ned på kompaktkameraer, men der findes nu mange, som udgør et glimrende alternativ til et D-SLR eller et spejlløst systemkamera. Og begyndere, der tænker på at tage skridtet videre fra deres smartphone, har nu også nogle ret sofistikerede valgmuligheder.

Der findes små kameraer, der lige kan glide ned i lommen, men stadig har en stor zoomlængde og store bridge-kameraer, der ligner et D-SLR, men har et fast objektiv og masser af enkle automatiserede funktioner

Disse kameraer beviser, at du ikke behøver at købe et kamera, der har udskiftelige objektiver for at tage fremragende billeder.

Hvis du har brug for lidt mere hjælp til at finde ud af, hvilken slags kamera der passer til dit behov, så læs denne artikel: Hvilket kamera skal jeg købe, og skal jeg virkelig skifte til nyt?

***********

Fuji X100T

1. Fujifilm X100F

X100F er det perfekte kamera for foto-entusaster, pris mellem 7-10.000 Kr.

Sensor: APS-C CMOS, 24.3MP | Objektiv: 23mm f/2 | Monitor: 3 tommer, 1,040,000 pixels | Viewfinder: Hybrid optical/EVF | Kontinuerlig optagelse: 8fps | Video: 1080p | Brugerniveau: Prof

  • Smukt design
  • Hybrid viewfinder
  • 1080p video
  • Fast brændvidde objektiv (FIXED FOCAL LENGTH LENS)

Det er måske nok en af de mere kostbare muligheder, og det er ikke et kompakt for hvem som helst, men hvis du er ude efter et kamera af topkvalitet, vil du ikke blive skuffet over det fabelagtige X100F. Alt ved det oser af klasse. Ulig mange af de andre kompaktkameraer har det en fast brændvidde i modsætning til et zoom, men dette 35mm ækvivalent f/2.0 objektiv er parret med en 24.3MP APS-C sensor, som giver kanongode resultater. Der er også de håndgribelige kontrolfunktioner og en smart hybrid viewfinder – og valget mellem elektronisk og optisk søgning gør det til en fornøjelse af fotografere med. Det kræver en vis fotoviden at få det optimale ud af det, men X100F er et udsøgt kamera.

Den er dog dyr for en amatør: Billigste Set til 6000.00 Kr. hos Digitalland

 

Panasonic TZ100

2. Panasonic Lumix ZS100 / TZ100

Panasonic’s rejsekamera har en større sensor end resten af feltet, pris mellem  3-5000.00 Kr.

Sensor: 1 tommer, 20.1MP | Objektiv: 25-250mm, f/2.8-5.9 | Monitor: 3.0-tommer touchscreen, 1,040,000 pixels | Viewfinder: EVF | Kontinuerlig optagelse: 10fps | Video: 4K | Bruger niveau: Begynder/semiprof1 tommer sensor

  • 10x zoom objektiv
  • Lille elektronisk viewfinder
  • Fast screen

Panasonic opfandt rejse-zoom kameraet, et kompaktkamera, som du kan have i lommen, men som har indbygget et langt zoom-objektiv. Trods stærk konkurrence har ZS serien fortsat med at dominere markedet. For at tiltrække nye kunder har Panasonic’s svar været at holde kamerahuset i tilnærmelsesvist samme størrelse som tidligere kameraer i TZ-serien men samtidig at presse en meget større 1 tommer sensor ind i Lumix ZS100. Det muliggøre pixels på ca. 2,4 gange højere end i modeller som Lumix TZ50/TZ70, hvilket får ZS100 til at producere en meget højere billedkvalitet. Zoom-objektivet er ikke helt så vidtrækkende, men du får en elektronisk viewfinder, som gør det nemmere at komponere billeder i skarpt sollys.

 

Sony Cyber-shot RX10 IV

3. Sony Cyber-shot RX10 IV – Pris mellem, 13-15.0000 Kr.

Dyrt, men kan rigtig meget og giver en stor brændvidde: Set til 14.000 Kr. Rhinocamera

Sensor: 1 tommer CMOS, 20.2MP | Objektiv: 24-600mm, f/2.4-4 | Monitor: 3.0 tommer kipbar touchscreen, 1.44m pixels | Viewfinder: EVF | Kontinuerlig optagelse: 24fps | Video: 4K | Brugerniveau: Semiprof/prof

  • Superb sensor
  • Zoom-objektiv af høj kvalitet
  • Dyrt!!
  • Menu kunne være bedre.

Hvis du gerne vil have et kraftfuldt alt-i-et bridge-kamera, så er RX10 IV fra Sony det bedste, der findes. Du betaler en høj pris for dets ydeevne, men hvis du sammenligner med, hvad der ellers er på markedet i det prisleje, så er RX10 IV i en klasse for sig. Udstyret med et stort 24-600mm f/2.4-4 zoom-objektiv, bygger RX10 IV videre på RX10 III med et forbedret AF system, som står mål med resten af kameraet, mens 1 tommer, 20.1MP sensoren er i stand til at opnå et fremragende detaljeringsniveau . Det ligger særdeles godt i hånden, føles som et D-SLR, og har desuden en stor og skarp elektronisk viewfinder. Og så skal man ikke glemme, at det optager video i 4K og skyder op til 24fps. Imponerende sager.

 

Canon PowerShot G7 X II

4. Canon PowerShot G9 X Mark II Pris mellem 3-4000.00 Kr

Et kraftfuldt kompaktkamera, der passer lige i lommen

Sensor: 1 tommer, 20.1MP | Objektiv: 28-84mm, f/2-4.9 | Monitor: 3.0-tommer touchscreen, 1,040,000 pixels | Viewfinder: Ingen | Kontinuerlig optagelse: 8.2fps | Video: 1080p | Brugerniveau: Begynder/semiprof

  • Kompakt størrelse
  • Enkelt at bruge
  • Begrænset zoomlængde
  • Ikke 4K video

Mens der nu er et pænt udvalg af 1.0 tommer sensor kompaktkameraer at vælge imellem, skiller Canon PowerShot G9 X Mark II sig ud på grund af dets fikse proportioner og strømlinede betjening. Dets dimensioner, der passer perfekt i lommen, indebærer dog, at der også gives køb på noget med et zoom-objektiv med en relativt kort brændvidde (featuring a relatively short focal length zoom lens). Men hvis du er på udkig efter et fikst kompaktkamera, der kan lave billeder, der langt overgår din smartphone, og har gode synkroniseringsmuligheder (connectivity options) og tillige er enkelt at betjene, så er PowerShot G9 X Mark II et glimrende valg.

 

Panasonic Lumix LX10 / LX15

5. Panasonic Lumix LX10 / LX15

Burde nok være dit førstevalg blandt 1 tommer kompaktkameraer, grundet prisen ca. 4000.00 Kr.

Sensor: 1 tommer type, 20.1MP | objektiv: 24-72mm, f/1.4-2.8 | Monitor: 3.0-tommer touchscreen, 1,040,000 pixels | Viewfinder: Ingen | Kontinuerlig optagelse: 6fps | Video: 4K | Brugerniveau: Begynder/semiprof

  • Ultrahurtig f/1.4 objektiv
  • Hurtigt AF system
  • Har ikke viewfinder
  • Har ikke et godt greb

Panasonic trængte sig ind på det voksende 1 tommer kompakt marked med dette fremragende Lumix LX10 (kendt som LX15 uden for USA), og det har den perfekte balance mellem ydeevne, funktioner og pris. Men først den dårlige nyhed: Det har ikke en indbygget EVF og den glatte finish byder ikke på det bedste greb, men til gengæld er dets 24-72mm objektiv et af de hurtigste med en maksimal blændeåbning på f/1.4. Læg dertil en forfinet cirkelformet kontrolenhed, hvor du med op/ned og højre/venstre tryk hurtigt kan skifte mellem forskellige indstillinger og funktioner, plus touchscreen, hurtig AF og 4K video optagelse, og du har et af de bedste kompaktkameraer, der findes.

 

Sony RX100 IV

6. Sony Cyber-shot RX100 V

Sony’s højhastighedssensor er fremragende men dyr ca. 6500.00 Kr.

Sensor: 1 tommer, 20.1MP | Objektiv: 24-70mm, f/1.8-2.8 | Monitor: 3.0-tommer kipbar display, 1,228,800 pixels | Viewfinder: EVF | Kontinuerlig optagelse: 24fps | Video: 4K | Brugerniveau: Semiprof/prof

  • Høj optagelseshastighed og video
  • Indbygget EVF
  • Teknologien gør det dyrt
  • Ingen touchscreen

Sony’s originale RX100 var et skelsættende kamera, som forenede en 1 tommer sensor i et kompakt metalhus med den funktionalitet og billedkvalitet, som kræves af fotoentusiaster. RX100 går imidlertid et skridt videre med et design, hvor flere sensorer lægges oven på hinanden for at opnå en hurtigere datalæsning. Det betyder, at det kan optage 4K video, forbløffende 40xslow motion og still billeder ved 24fps i kontinuerlig burst mode. Og så må vi ikke glemme den fikse lille elektroniske viewfinder, som dets konkurrenter mangler. Det er et dyrt valg, og det har sine særheder, men hvis du gerne vil have et alsidigt kompakt i lommestørrelse med et zoom-objektiv af høj kvalitet, vil du ikke blive skuffet med dette kamera.

 

Panasonic FZ1000

 

7. Panasonic Lumix FZ2000

FZ2000 forener bridge-kamera zoom med en stor 1-inch sensor, Pris mellem 7-10.000 Kr.

Sensor: 1-inch, 20.1MP | Objektiv: 24-480mm, f/2.8-4.5 | Monitor: 3.0-inch fleksibelt display, 1,040,000 pixels | Viewfinder: EVF | kontinuerlig optagelse: 12fps | Video: 4K | Brugerniveau: semiprof

  • 1-inch sensor
  • Superhurtig AF
  • Forholdsvis stort
  • Ikke til al slags vejr

Trenden i retning af større sensorer kommer til udtryk i Panasonic Lumix FZ2000 (kendt som FZ2500 i USA). Bridge-kameraer er meget populære, fordi de giver en meget stor zoomlængde til moderate priser. Men for at kunne designe et stort zoom har producenterne været nødt til at bruge en meget lille sensor – og her foretog Panasonic the kloge valg at give køb på zoomlængden for en bedre kvalitet. Panasonic FZ2000 bruger en 1-inch sensor, og selv om zoomet når sit maksimum ved 480mm ækvivalent, hvilket er ret kort for et bridge-kamera, er det stadig rigeligt til alt andet end den mest ekstreme hverdagsbrug. Vi er begejstrede for FZ2000, fordi det både giver billedkvalitet og zoomlængde,. Hvis du gerne vil have noget, der er lidt billigere, kan det ældre FZ1000 stadig fås.

 

Canon PowerShot G1 X Mark III

 

8. Canon PowerShot G1 X Mark III

Et unikt kompakt takket være en APS-C sensor og et zoom-objektiv, Pris mellem 4-9000.00 Kr.

Sensor: APS-C CMOS, 24.2MP | Objektiv: 24-72mm, f/2.8-5.6 | Monitor: 3.0-inch feksibel touchscreen, 1,040,000 pixels | Viewfinder: EVF | kontinuerlig optagelse: 7fps | Video: 1080p | Brugerniveau: semiprof/prof

  • Stor sensor, lille hus
  • Raffineret touchscreen betjening
  • Begrænset zoomlængde
  • Kun 1080p video optagelse

Ivrige fotografer vil normalt foretrække et D-SLR eller et kompakt systemkamera, men de vil også gerne have noget, der lige glider ned i lommen på de dage, hvor det er bedre at lade det store kamera blive hjemme. Sædvanligvis betyder det at affinde sig med en mindre sensor – men ikke i dette tilfælde. På en eller anden måde har Canon formået at få anbragt en APS-sensor på størrelse med den i et D-SLR i et kompaktkamera. Det har også en indbygget elektronisk viewfinder og et raffineret touchscreen betjening. Zoomlængden er en smule begrænset på 24-72mm, men der er ikke noget, der ligner det på markedet.

 

Sony Cyber-shot WX220

 

9. Sony Cyber-shot WX220

Billigt og brugbart 10x kompakt, Pris mellem 1200-2000.00 Kr.

Sensor: 1/2.3-inch CMOS, 18.2MP | Objektiv: 25-250mm, f/3.3-5.9 | Monitor: 2.7-inch display, 460,000 pixels | Viewfinder: Ingen | Kontinuerlig optagelse: 1.5fps | Video: 1080p | Brugerniveau: Begynder

  • 10x zoom-objektiv
  • Kompakt design
  • Begrænset funktionalitet
  • Lille skærm

Hvis du er ude efter et kompaktkamera, der kan gøre det bedre end din smartphone, så opfylder WX220 mange af kravene, især når det gælder den ekstra fleksibilitet, som man får af dets 10x optiske zoom, der går fra 25-250mm. Billederne er klare og kraftige med gode detaljer – ideelle til online deling eller print i de typiske størrelser – og så kommer Wi-Fi synkronisering også med i pakken. 2,5-inch skærmen er lige i underkanten, men det er med til at holde kameraets dimensioner i en lommevenlig størrelse. WZ220 har ikke alverdens funktioner, men hvad det kan, gør det godt..

Leica Q

10. Leica Q

Det er utroligt dyrt, men det bedste kompaktkamera på markedet, regn med at du skal smide mindst 30.000 Kr.

Sensor: Full-frame, 24.2MP | Objektiv: 28mm f/1.7 | Monitor: 3.0-inch touchscreen, 1,040,000 pixels | Viewfinder: EVF | kontinuerlig optagelse: 10fps | Video: 1080p | Brugerniveau: Prof

  • Full-frame sensor
  • Fantastisk hurtigt objektiv
  • En pris, der giver mavepine
  • Front grip kan tilkøbes

Dengang der blev fotograferet med film, brugte de fleste kompaktkameraer 35mm ruller, det samme som et professionelt SLR. Det betød, at du kunne få et fremragende resultat, hvis dit kamera havde et ordentligt objektiv. Digital fotografering ændrede ved det, og mange kompaktkameraer har en meget mindre sensor, som gør det sværere at opnå en høj billedkvalitet. Leica og Sony er de eneste producenter, der laver et kompaktkamera med en full-frame sensor, og mens Sony’s RX1 modeller er fantastiske, så er det Leica Q (Type 116), der har vundet vore hjerter. Man kan ikke komme udenom, at den største ulempe ved Q er prisen, men for hele den stak penge får man et Leica Summilux 28mm f/1.7 ASPH objektiv, en superb elektronisk viewfinder med 3,680,000 pixels, en 3-inch 1,040,000-pixels touchscreen, kvik autofokusering, traditionel eksponeringsbetjening og simpelthen muligheden for at lave pragtfulde billeder. På trods af prisen kan Leica ikke producere nok Q-kameraer til at holde trit med efterspørgslen. Man kan spørge sig selv om hvorfor man dog smider så mange penge efter et kompakt kamera? Beats me, men det er mange åbenbart villig til.

 

Related posts

Smartphones og tilbehørslinser

admin

Xiaomi lancerer pris overkommelig Mijia smartphone gimbal

admin

Købsguide til bedste kameraer for video

admin

Skriv en kommentar

Log ind

X

Register