Image default
Artikler Blog Ledelse Nyheder

Bullshit, bingoplade og ledelse

(Sidst Opdateret Den: 1. september 2018)

Bingoplade ledelse, eller Bullshit i ledelse

 

Den franske forfatter og filosof Albert Camus har opkaldt sit hovedværk Sisyfos-myten efter den berømte myte om kongen Sisyfos. Ifølge græsk mytologi dømmes Sisyfos til at rulle en kæmpesten op ad en bjergside til evig tid. Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må begynde forfra igen. Sisyfos må altså sætte hele sin kraft ind på intet at udrette. Myten har lagt navn til begrebet sisyfosarbejde, en håbløs opgave, der aldrig får ende. Som Camus skriver, mente guderne med en vis ret, at der ikke kunne tænkes nogen frygteligere straf end et fuldstændig unyttigt og håbløst arbejde.

Men ifølge Camus kan Sisyfos vælge at engagere sig i opgaven. Hver gang han selv forlader højderne for at starte forfra, er han sin skæbnes overmand. Ifølge Camus skal vi forestille os Sisyfos som en lykkelig mand.

Læren af myten om Sisyfos er, at vi ikke primært skal finde lykke og mening i at nå mål. Vi skal først og fremmest være engageret i det daglige arbejde, vi udfører. Meningsfuldheden skal som hos Sisyfos findes i arbejdet med at skubbe stenen til toppen af bjerget – ikke i at nå målet med at få den op på toppen.

 

Bingoplade ledelse

 

Engagement i opgaven – stenen, der skal op ad bjerget Først og fremmest skaber vi mening ved at engagere os i en opgave. Men det er lidt svært hvis den der “leder” er uengageret i visse medarbejdere, så bliver det Bingoplade ledelse der overtager scenen og det betyder for mig i alle tilfælde at meningen med mine opgaver kører af sporet. Det er ikke lykke jeg stræber efter på mit job, den finder du aldrig der men hvis opgaverne er uddelegeret og formuleret på samme måde som man spiller Bingo så er det svært at tage det seriøst.

Når vi taler om formål, handler det naturligvis ikke om overordnede indholdsløse visioner såsom “Going From Good to Great” eller “Vi skal være best-in-class”, eller noget i den stil. Det får man ikke meget ud af, ud over at bullshit-bingopladen hurtigt bliver fuld. Visioner og formål skal være praksisnære og gøres konkrete. Hvor gør vi en forskel? Hvem hjælper vi? Hvad hjælper vi dem med?

Der skal altså være en kobling til det daglige arbejde. Ledere og medarbejdere skal kunne se sig selv i formålet. Som leder bør og skal man være den daglige fortolker og formidler af formålet for at gøre det vedkommende for medarbejderne. Ellers kommer store visioner nemt til at lyde tomme og bliver snarere en kilde til meningsløshed end til mening. Og det kan jeg sagtens se sker på min arbejdsplads lige pt: Hvor er det ærgerligt at se en virksomhed som jeg har været så glad for, drukne i egen vision “Vi skal være best-in-class” kind of! For mig at se er det ikke den vej vi skal, men hvad ved jeg det med visioner og tænkning, overlader jeg til “hestene” de ved sikkert bedre.

Når jeg taler om bingoplade effekt er det af den øjensynlige grund at en leder ikke bør være subjektiv! i sit valg af opgaver overfor sine medarbejdere. Det efterlader i alle tilfælde mig med en dårlig smag i munden og et “nå” det fik jeg så heller ikke som opgave, min fornemmeste opgave er åbenbart at gøre mig selv arbejdsløs for reelle givtige opgaver? der kan understøtte virksomheden på bedste måde, og med de redskaber jeg nu har. Jeg syntes det er dårlig ledelsesstil. Det er uagtet at hver har deres form for kompetencer. Hvis man ønsker en medarbejder ikke længere skal varetage opgaver af central karakter, så bør man slet ikke være der som medarbejder, men i stedet afskediges.

 

Mødet med andre – at gøre en forskel

 

Mening er også noget, vi oplever, når vi ser og mærker, at vi gør en forskel. Ikke en forskel i forhold til, om trafiklyset i Excel-regnearket er rødt, gult eller grønt, men en rigtig forskel for andre mennesker. Når vi ser glæde og taknemmelighed i et andet menneskes ansigt. Mening i arbejdslivet er for mange forbundet med at gøre noget godt for andre. I mit tilfælde for de brugere der skal serviceres hver dag.

Ifølge den fransk-litauiske eksistentielle filosof Emmanuel Levinas er mennesket ikke først og fremmest optaget af at forholde sig til sig selv, men til det andet menneske. Det er gennem vores kontakt til andre, at vi selv bliver til, og vores liv får mening. Det gælder også i arbejdslivet. Forholdet til et andet menneske er først og fremmest det at stå over for hinanden ansigt-til-ansigt og mærke et nærvær. Jo flere meningsløse skemaer, udfyldelser af hvem, hvad og hvor skemaer, og formaliteter vores relationer er båret af, jo længere væk bevæger vi os fra nærværet og fra vores oplevelse af ansvar over for vedkommende. Og det sker desværre lige nu hos min arbejdsplads. Og tro ikke jeg bare bitcher af utilfredshed grundet overbelastning, tværtimod er de opgaver jeg kan få nogle jeg selv skal opsøge. Det er sq da bingoplade ledelse! Ram det rigtige nummer på pladen så får du sikkert nogle meningsfyldte opgaver! Der er så travlt med at “møde sig ihjel” at essensen af det der bliver produceret går op i procedurer, skemaer, selvforherligelse af hvor er vi gode, at vi taber den enkelte medarbejder et sted på vejen.

Tillid er vigtig

Der er anerkendelse og tillid på spil, når en kollega snupper æren for, hvad andre har bedrevet på jobbet, mener sektionsleder og forsker i psykisk arbejdsmiljø, Signe Pihl-Thingvad.

– Når vi ikke får anerkendelse for det, vi har bedrevet, har det både betydning for vores motivation og for det psykiske arbejdsmiljø generelt. Det ødelægger tilliden mellem kollegerne, hvis nogen tager æren for andres indsats. Og netop tilliden er utrolig vigtig for de gode relationer på arbejdspladsen. Har vi ikke tillid til hinanden, ødelægger det relationerne og fører til dårligt samarbejde, siger Signe Pihl-Thingvad.

Top 8: Disse kolleger bryder vi os mindst om

Hvad er det værste, vi ved, når det handler om vores kolleger?. Her er Top 8:

1. Kolleger, der tager æren for andres arbejde (65 procent)
2. Kolleger, der taler nedladende om andre medarbejdere på arbejdspladsen (61 procent)
3. Kolleger, der fedter for chefen (53 procent)
4. Kolleger, der sjusker (51 procent)
5. Kolleger, der kommer for sent og/eller går ‘før tid’ og overlader opgaver til andre (50 procent)
6. Kolleger, der udebliver fra arbejde uden gyldig grund – pjækkeri. (44 procent)
7. Kolleger, der brokker sig højlydt (33 procent)
8. Kolleger, der forstyrrer (23 procent)

 

» I en organisation forfremmes enhver op til sit inkompetence niveau. «

 

 

Related posts

Rearange! Mit Domæne

admin

Projekter på Grandts

admin

Born & Raised

admin

Skriv en kommentar

Read more:
joomlashop-front
www.joomlashop.dk

www.joomlashop.dk   Om mit websted www.joomlashop.dk Nu oppe som showcase   Det primære arbejde ligger i at implementere Joomla! CMS-systemer...

Close